Top Attraktioner - 5 millioner gæster tager ikke
fejl!
Top Attraktioner er en sammenslutning bestående af 21 af
de største og bedste attraktioner i Danmark. Vi har
tilsammen hvert år over 5 millioner glade gæster - det
forpligter!Vi har i mere end 25 år samarbejdet om at give vores
gæster de bedste oplevelser – faktisk lige siden 1982. Frem til 2007 under navnet Jyllands Attraktioner og nu
under navnet Top Attraktioner.
Vi synes selv, at navnet Top Attraktioner passer rigtig
godt til os. Vi vil nemlig være de bedste til at give
gode oplevelser – oplevelser af topkvalitet.

Hvad byder vi så på?
Der er alt fra kriller i maven, gys, grin, dyr,
vandpjaskeri, kultur, traditioner, historier og
naturvidenskab samt ikke mindst masser af sjov og gode
oplevelser for store og små.
Du kan gå på opdagelse i dine forfædres fodspor i
gamle landsbymiljøer, bymiljøer, et slot eller på
Danmarks eneste fregat. Skal børnene slippes løs på
hoppepuder og i store rutchebaner - så vælg trygt et af
vores sommerlande eller tivoli. Det er også hos os du
finder Jylland og Fyns største Zoo's og dyreparker med
zebraer, gorillaer, krokodiller, elefanter, geparder,
isbjørne og slanger – sågar en regnskov kan vi byde på.
Eller var det noget med Jyllands største akvarier med
hajer, sæler eller stimefisk? Vi kan også tilbyde
Danmarks største blomsterpark, vikingeskibe fra
1000-tallet eller hvad med at prøve at køre på en Segway?
Hvis du vil læse mere om foreningens historie kan du
downloade Jubilæumsskriftet "Jyske kvalitetsoplevelser
gennem 20 år", som er udgivet af Jyllands Attraktioner i
anledning af samarbejdets 20 års jubilæum.
|